Hvad siger tidligere kunder om mine foredrag
Forestilling d. 12 November 2024 / Anmeldelse:
Et musikalsk overflødighedshorn med
..et fornøjeligt og morsomt show, hvor tiden flyver og hverdagens trakasserier bliver glemt ….’
Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forstillet mig, da jeg skulle se: Her er de 2 andre. Ville det blive en fortyndet udgave af Linie 3 eller noget helt andet? Det blev så ingen af delene og heldigvis.
Et farverigt tilbageblik
Showet startede med en musikalsk kending, Be My Life’s Companion, som var trioens kendingsmelodi, stemningen var sat. Og så gik det ellers derudad. Anders startede med at fortælle om, hvordan hele eventyret startede i Århus i 1977, alt imens Thomas blandede sig og fyrede (vandede) vittigheder af. Endnu et swingende indslag og Anders fortsatte med anekdoter.
Den tredje mand, som er med, hedder Mikkel Gomard. Selvfølgelig blev han præsenteret som den tredje mand, alt imens alle spillede Temaet fra filmen The Third Man, med Orson Welles. Den vandt en Oscar og er en af filmhistoriens største værker. Mikkel spiller bas, keyboard harmonika o. m. m. Han er et fund for duoen. Han kan både synge og spille og alt bliver afleveret med et charmerende smil. Mikkel er et flot supplement og giver showet den volumen, jeg var bange for ikke ville være der.
I et nummer fra Toy Story beviste Thomas og Anders deres flot samklingende stemmer. Thomas indtog ekvilibristisk klaveret med en medley over Minutvalsen. Vi blev underholdt med irsk folklore og med Anders som Italiensk smørtenor. Han var umådelig sprælsk og agil. Fantastisk nummer. Der kom et par historier mere, og en lille monolog om Barbaras rabarber bar, den gik rent ind. Thomas gav en musikalsk demonstration på sin banjo, og pludselig var der pause.
Anden akt
Anden afdeling åbnede med en klassisk forvekslingsdialog, der var morsom, men måske nok kunne få strøget et par minutter. Endnu et hyggeligt swingnummer, Me and My Shadow. Der var også et dansk jodlenummer. Aftenens sjoveste nummer var Anders Bircow i en parodi på Gulddrengen, Malte Evert. Det er det bedste jeg har set længe. Anders havde lige nøjagtig tilpas distance til figuren. Og så kom der ellers en perlerække af parodier. Thomas Eje beviste endnu engang sit musikalske multitalent i Michael Jackson nummeret, Billy Jean. Anders har aldrig været bedre end som Joe Cocker, og da jeg lukkede øjnene, kunne jeg ikke høre forskel på, om det var Thomas eller Tom Jones der sang. Anders ramte igen plet i et Rasmus Seebach nummer. Vildt sjovt. Det fortsatte til forestillingen var slut.
Med Louise Frevert backstage
Her er de 2 andre, er uforpligtende og professionel underholdning. Det er dejligt, at vi i Danmark har kunstnere, der har mange strenge at spille på. Det fornægter sig ikke at de to herrer er uddannet på Skuespillerskolen v/ Aarhus Teater, nu: Den danske Scenekunstskole. Alt i alt et fornøjeligt og morsomt show, hvor tiden flyver og hverdagens trakasserier bliver glemt. Thomas og Anders viste at de stadigvæk er aktuelle. Jeg vil endda sige, at Anders er bedre end nogensinde, måske han har fået mere luft og at de begge på ligeværdig vis, får lov til at vise hvad de kan. Lyden i aftenens show var helt perfekt.
En hyggesnak med ‘drengene’
Hvordan er I blevet inspireret til jeres nye show med jer to, i stedet for det gamle, hvor Linie 3 var med tre personer?
Det kommer ud af det gamle show, men vi har brugt meget lang tid på at debattere under hvilken form det skulle bygges op, når Preben Kristensen nu ikke ville være med i en ny forestilling. Vi var klar over, at publikum gerne vil høre nogle af de gamle numre, men det skal garneres med lidt nyt. Det skal også pointeres, at vi ikke på nogen måde er uvenner, blot gået i forskellige retninger, siger Thomas. Endvidere er Preben helt med på at de har sammensat showet, som de har.
Anders understreger, at det faktisk er 5 år siden de startede med ideerne til dette show. Der var mange overvejelser at gøre sig. Tingene er blevet vendt og drejet, netop for at få denne blanding, og ikke blive klandret for bare at gentage Linie 3. De havde næsten daglige samtaler. Efterhånden blev de enige om, at det skulle være en fortællestil, garneret med musikalske indslag. Det skal være et gensyn med nye krydderier.
Thomas afslører at mange Linie 3 publikummer, ikke har set deres shows live, men kun oplevet dem i TV eller på DVD. Det vil Thomas og Anders råde bod på. Når det nye publikum ser: Her er de 2 andre, får de en fin cocktail af det hele.
Der er meget mere dialog end der var i de tidligere Linie 3 Shows. Som sagt er dette samtidig en fortælling om en gruppe, som efter 45 år stadig eksisterer og er i stand til at forny sig. Der er skrevet et manuskript, men det var tydeligt undervejs, at der blev improviseret lidt og fyret nogle brokker af, der ikke var i teksten. Det gjorde det hele meget mere luftigt og let, for det var helt klart at de tre på scenen morede sig. Og det smitter af på publikum.
Det siger sig selv, at der næsten ikke er nogen grupper der i dag, har midlerne til et seks mands orkester. Derfor er de også nogen steder gået på kompromis, og har sat nogle båndede arrangementer ind. Det giver noget fylde. Det er så fikst lavet, at du ikke lægger mærker til det. Også fordi alle ellers selv spiller og synger hele vejen igennem. Det mærkes at publikum værdsætter den live lyd og atmosfære, der er på scenen.
ANMELDELSE: Her er de 2 andre
Eje og Bircow i godt selskab med Madame Louise Frevert. Foto: © Oscar Frevert – all rights reserved
Da jeg spurgte om fremtiden var Anders straks fyr og flamme og kunne allerede nu afsløre at de pønsede på et Her er de 2 andre, 2.0, fordi de allerede ved, at de skal tilbage til nogle af de steder de har været med Her er de 2 andre. Han synes også, at der ligger en udfordring i, at der skal skrives og øves nye numre og at publikum skal mærke, at der har været et serviceeftersyn på showet. Jeg spurgte om Andres havde andre numre i skuffen som hans nye Gulddrengen. Han smilte og ville selvfølgelig ikke afsløre noget som helst, men sagde: ja, masser. Han understreger også at nogle ting er blevet lettere: ’For når Thomas og jeg har fundet på musikalske lækkerier, har vi ofte sagt: Og hvad skal Preben så lave. Nu er der fri leg. Vi har sågar lavet et AC/DC nummer med sækkepiber. Vi prøver også nye kræfter hver for sig’.
Jeg må sige, at de to herrer Thomas Eje og Anders Bircow, ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt og give deres publikum nye oplevelser med på vejen. Det ville da også være ærgerligt, hvis to så musikalske drenge, ikke skulle formidle deres musikalske budskab videre.
Foto: © Oscar Frevert – all rights reserved
Forestilling d. 3 Oktober 2024 / Anmeldelse:
Charme selvtillid og lækkert hår – still going strong.
Et publikum, der virkelig skulle trækkes op – lidt “kom ikke her og tro I bare kan hvile på tidligere tiders storhed”, men det var bl.a det, de gjorde … Leverede varen 😀 – fortalte om sig selv og alt det de kunne og heldigvis stadig kan. Meget udansk og ret befriende. Musikalske overraskende genialiteter blandet med gamle kendinger og velvalgte melodier. Jeg slappede helt af og var tryg i, at det her var professionelt.
Kh Grethe
Forestilling d. 21 September 2024 / Anmeldelse:
Kære Anders og Thomas.
Tak for et godt show. Folk var meget begejstrede.
“Thomas Eje, Anders Bircow og Mikkel Gommard leverede et musikalsk overlegent show, der begejstrede publikum. Showet var samtidig krydret med sjove anekdoter og humoristiske indslag fra Thomas og Anders lange karriere.
Tak for en dejlig aften.”
Venlig hilsen Mette U. Andersen
Fødselsdagsfest / Oneman Show
Jeg bookede Anders Bircow til min 50 års fødselsdag. Sikke et forrygende underholdende Oneman show. Whauw siger jeg bare!!
Anders for filan da!
Hold kæft du er sjov, underholdende. Det var hylende morsomt fra start til slut. Tak for min helt egen fødselsdagssang. I love it🙏- og ja jeg kommer til at booke dig igen! Tak for dig🙏De største og varmeste anbefalinger herfra. ❤️
Du får 5/5 stjerner herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Så var vi til foredrag – meget tankevækkende. Altid herligt at opleve Anders der formår med sin herlige karakteristiske stemme, at indleve os i hans glæde og entusiasme i livet. MEN stadig cool og seriøs på de rigtige tidspunkter. I så mange andre foredrag og ´coaching´ med Anders er jeg altid gået hjem med forøget glæde, vilje og lysten til at´ flytte lidt rundt i øverste etage´ Prøv det, du bli´r klart overrasket over hvad der findes af værktøjer der-oppe.
Hej Anders. Tak for en storslået aften i Brøndby. Kombinationen af introspektion, reflektion og humor er fantastisk, og du mestrer den til perfektion
En helt fantastisk forestilling, som er meget sjov men også lærerigt. Jeg fik nogle gode redskaber til at bruge i forhold til min post traumatiske stress på en sjov måde så jeg også kan huske dem. Helt klart en forestilling, jeg vil anbefale og godt kunne se igen.
Hvis du vil forkæle dig selv og din hjerne, så er det her du skal være. Anders Bircow giver med humor og dybde masser af værktøjer til hvordan du kan styre din tankegang, så du undgår at skabe problemer for dig selv. Hvis du har teenager børn så tag dem med. Det er en gave, at de allerede i den alder lære at tænke sig til success og lykke. Jeg er meget taknemmelig over vi fik oplevelsen sammen med vores søn, så vi nu kan minde hinanden om, hvordan vi med vores daglige rutiner, tankegang og vaner kan skabe lige det liv vi drømmer om.
Jeg vil bare sige tusind tak for et hel igennem fantastisk foredrag. Jeg har fået så meget mere vide med mig omkring “livet”. Jeg syntes den måde du deler budskaberne på er hel fantastisk. Selvom man griner meget så forstår man virkelig hvor du vil hen med det. Jeg er så glad for at jeg havde chancen for at deltage til fordraget ☺ Endnu en gang tusind tak.
Hej Anders Det var et fantastisk foredrag, lærerigt og med masser af humor. Helt på højde med det første foredrag, håber virkelig på flere.
Selvom jeg syntes, at jeg allerede har en del viden omkring min personlighedstype og forståelse for de ”værktøjer” jeg kan bruge for, at få et bedre og lykkeligere liv, så gik jeg fra foredraget med ny information og nye værktøjer, som jeg føler kan gøre en endnu større forskel i min hverdag. Alene det faktum, at foredragsholder, har ”gjort det selv”, – eller ”været der selv”, understreger hvor effektive værktøjer der er tale om og det faktum, at det ikke bare kan lade sig gøre, men også, at det kan lade sig gøre for mig. Tak for en bedre fremtid.
Et smil har klistret sig fast på mine læber idag, og det er ikke helt uden grund. Igår var jeg inde og opleve foredraget, og det er uden tvivl noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. Det handlede kort sagt om ens indstilling til livet, positivitet og mangel på samme. Det formåede at formidle flere berettelser og facts, på en måde hvor det ramte lige ned i min “værktøjskasse”. Det har givet mig en fantastisk inspiration til at erobre hverdagen anderledes nu, med øje for de mål jeg ønsker for min fremtid. Jeg kan kun anbefale alle at forkæle sig selv med det. Kort sagt følte jeg et kæmpe kram og et los i rumpen ?
Jeg havde den store fornøjelse at overvære ” 3 skvat tar fat” i går i Brøndby, og må sige at det var helt fantastisk. Det er længe siden, 3 timer har fløjet så hurtigt af sted – og ikke et eneste sekund sad man og kedede sig eller tænkte på, om det snart var slut. Inden det startede, vidste jeg faktisk ikke præcist, hvad underholdningen gik ud på, idet nogle venner havde inviteret mig med (må med skam melde, at grundet ny startet job havde jeg IKKE været på nettet og undersøge det). Så derfor vidste jeg ikke, hvad jeg kunne forvente, dog regnede jeg med en form for show, teater e.l. Men til min store overraskelse fortalte I 3, du, Søren Lynge og Henrik Mathiasen på en morsom og informativ måde, at vi danskere er nogle dovne skvat. Vi er tilbøjelige til at svælge i vores egen ”missery” og altid parat til at give andre skylden – og hidse os op over petitesser – og så står I og fortæller os på hver jeres morsomme måde, at det behøver vi jo slet ikke!!. OG I kom ovenikøbet også med en facitliste til, hvad vi SELV kan gøre for at ændre på vores liv, med ganske få og simple redskaber. Helt uden omkostninger. Bagefter sidder man og reflekterer over aftenen og finder ud af, at det er forbavsende lidt man behøver at gøre, for at ændre får eller mange ting i ens liv. I gav os redskaberne og tak for det! Allerede i bilen på vej til arbejde, sad jeg og tænkte på, hvordan jeg fremover vil reagere, hvis en kollega er lidt negativ og i dårligt humør, snerrer ad en. – Det var en helt befrielse at tænke ved sig selv: ja, men (ved godt Marion ikke vil have vi bruge ordet ”men” J ) det er jo ikke mig der har et problem, så hvorfor bliver sur eller irriteret over det. Det vil jo bare ødelægge mit eget humør resten af dagen og dermed smitte af på andre. Så jeg vil bestemt bruge jeres foredrag til at ændre på nogle ting i dagligdagen. Jeg kan blive meget hidsig, når jeg sidder i min bil og ALLE andre kører som idioter J kunne ikke lade være med at smile, da lige netop dette punkt blev nævnt i aftes. Tror bestemt vi er mange, der kan nikke genkendende til dette. Det siges, at man bruger 17 muskler til at smile med, men 70 på at være sur. Det eneste, man helt sikkert ikke er, når man forlader salen efter jeres fantastiske foredrag, er at være sur. Så tak for en god og opløftende aften med supergode input, som man helt sikkert kan bruge i sin hverdag, og dermed få en gladere og måske bedre tilværelse. I siger jo, det er helt op til en selv!